Fortsæt til indhold

Politiet søger video-optagelser af stort gruppeslagsmål med køller i Aarhus

To større grupper af unge mennesker var angiveligt oppe at slås torsdag aften

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi fik torsdag klokken 19.19 en anmeldelse om, at to større grupper af unge mænd var oppe at slås omkring Sjællandsgade i Aarhus, og at flere havde køller med. Det oplyser politiet i døgnrapporten.

Der blev derfor sendt politi til stedet, men da betjentene kom frem, var der umiddelbart intet spor efter det anmeldte slagsmål. En mindre gruppe mænd blev truffet og registreret, oplyses det dog i døgnrapporten.

"Hvis man har optaget slagsmålet eller har yderligere oplysninger om episoden, kan man kontakte Østjyllands Politi via tlf. 114," står der i døgnrapporten.

jwh