Op i flammer: Gas-ovn var formentlig synderen bag voldsom husbrand
am
Tidlig onsdag morgen er politi og brandvæsen rykket ud til en brand i et hus i Vissenbjerg på Fyn.
Anmeldelsen kom kl. 05.14, og da udrykningen ankom til stedet, var bygningen fuldstændig overtændt. Branden er nu slukket, det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi til Fyens.dk.
»Der skal laves en brandundersøgelse, som skal fastslå brandårsagen, men noget kunne tyde på, at det er på grund af en gasovn,« fortæller vagtchef Milan Holck Nielsen.
Heldigvis var der ingen inde i huset, da beredskabet ankom. Men ejeren var på stedet, da branden brød ud. Der er dog heldigvis ingen melding om tilskadekomne, men der er formentligt ikke meget hus tilbage, lyder det fra vagtchef ved Fyns Politi.