66-årig truede ekskæreste: Ville dolke hende med saks og rive hovedet af hende
Et par timer senere var han løsladt igen.
am
En 66-årig mand opsøgte tirsdag eftermiddag en ekskæreste på en adresse i Sakskøbing.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Manden var tilsyneladende noget ude af balance, for han tog en saks og truede med at stikke ekskæresten og rive hendes hoved af.
Kvinden – der er 64 år gammel – kom dog ikke noget til og fik alarmeret politiet, som klokken 15.41 kunne anholde den 66-årige.
Manden blev sigtet for trusler og afhørt på politistationen i Nykøbing og løsladt igen klokken 18.05.