Fortsæt til indhold

Bilist påkører lygtepæl og flygter

Flere personer er af vidner set forlade ulykkesstedet, oplyser Østjyllands Politi.

Krimi

Tirsdag aften fik Østjyllands Politi en anmeldelse om en trafikulykke i krydset ved Søren Frichs Vej og Viby Ringvej i det vestlige Aarhus. Her påkørte en bilist en lygtepæl.

Her er den nedlagte lygtepæl. Foto: Local Eyes

Det bekræfter Emil Enemark Sørensen, kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, til Din Avis Aarhus.

»Vi ankom til stedet klokken klokken 21.36. Vi ved ikke så frygtelig meget, fordi der ikke var nogle personer at træffe, da vi ankom. Så vedkommende er flygtet derfra. Det kunne tyde på, at vedkommende ikke havde lyst til at tale med os. Så vi skal til at finde ud, hvem der har kørt bilen,« siger Emil Enemark Sørensen.

Sådan så bilen ud efter mødet med lygtepælen. Foto: Local Eyes
Video: Presse-fotos.dk

Han oplyser, at trafikulykken blev anmeldt af en anden bilist, som kom kørende forbi og kunne se den forulykkede bil holde der.

»I samme forbindelse er et par personer set forlade stedet, men vi har ikke med sikkerhed viden, om de har relation til ulykken.,« siger Emil Enemark Sørensen.

Der var en del redningsfolk samlet ved den forladte og forulykkede bil. Foto: Local Eyes