Her går millionvilla på Strandvejen op i flammer
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
En stråtækt villa fra 1777, som var et oprindeligt fiskerhus ved Sletten Havn, gik mandag op i flammer.
Brandvæsenet kæmpede fra klokken 15 mod flammerne uden held. Taget styrtede sammen under branden, som blev udført som en kontrolleret nedbrænding, oplyser Localeyes.dk.
Det var naboer, der opdagede, at der kom røg fra taget, og alarmerede brandvæsen og politi.
"Vi startede slukningen inde i bygningen, men ilden havde allerede godt fat i det stråtækte tag," oplyser Jens Garfort, indsatsleder hos Nordsjællands Politi.
En lastvogn med grab blev tilkaldt, så det brændende tag hurtigt kunne pilles ned på vejen og slukkes.
"Vi var færdige med slukningsarbejdet kl. 21.30 mandag aften og havde brandvagt på til 02.30, men huset stod ikke til at redde. Det udbrændte totalt og er helt ødelagt," fastslår indsatslederen.
Den 180 kvadratmeter store villa på Gl. Strandvej 141 var sat til salg gennem Nybolig i Humlebæk. Ifølge ejendomsmæglerens hjemmeside havde huset stået til salg siden 26. september 2015 (cirka 500 dage) til en kontantpris på 6.290.000 kroner.
De brandtekniske undersøgelser er i gang, og fra Nordsjællands Brandvæsen kan de ikke oplyse noget om brandårsagen.
Se flere videoer på localeyes.dk.
Video: Bjørn Nielsen, Alarm 112 Danmark