Fortsæt til indhold

Hvis Henrik fra SKAT ringer så smid røret på - han vil lænse din konto

En falsk skattemedarbejder har over telefonen haft held med at snyde 60.000 kroner fra en 70-årig kvinde. Politiet advarer mod at udlevere personlige oplysninger over telefonen

Krimi
Peter Mailand

En 70-årig kvinde fra Niverød blev tirsdag bedraget for 60.000 kroner, da hun blev ringet op af en person, der udgav sig for at være 'Henrik Saakjær fra SKAT'.
Personen i den anden ende af røret fortalte kvinden, at hun skulle have 4.200 kroner tilbage i skat, men for at overføre pengene til hendes konto, skulle han bruge hendes id- og konto-oplysninger. Herefter blev kvindes konto lænset for de 60.000 kroner.
Hos Nordsjællands Politi advarer politikommissær Bruno Witting-Hansen mod at udlevere personlige oplysninger over telefonen.

“Jeg vil gerne advare mod at udlevere personlige oplysninger, for det er ikke sådan det foregår, når man skal have penge tilbage i skat,” siger han.