Fortsæt til indhold

Kvinde sparkede bule i bil og bed betjent

33-årig kvinde anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand.

Krimi
ddp

En mindre uoverensstemmelse mellem en billist og en 33-årig kvinde udviklede sig lørdag morgen kl. 03.50 til, at kvinden sparkede til billistens bil. Det resulterede i en større bule bilen.

Hændelsen fandt sted i Fiskergade i Aarhus C.

Bilisten kontaktede politiet, og en patrulje blev sendt til stedet. Ved patruljens ankomst blev kvinden sigtet for hærværk.

Men der endte sagen ikke, for kvinden var ingenlunde tilfreds med den sigtelse, og hendes aggressivitet gjorde, at patruljen valgte at foretage anholdelse.

Under anholdelsen blev en betjent bidt i underarmen af kvinden, hvorfor hun også blev sigtet for vold mod tjenestemand.