Tre børn i ulykke i Vandrutschebanen på Bakken
Metalskinne borede sig op gennem træstamme-båd
Tre børn blev skadet i en ulykke torsdag eftermiddag i en træstamme-båd på vandrutschebanen på Bakken.
"Fem børn var samlet i en båd. En af drengene fra båden har forklaret, at han hørte en underlig lyd fra båden foran. Han slap stængerne langs siden på træstammebåden, og tilsyneladende løsnede en metalskinne sig og gik op gennem båden" fortæller vicepolitikommissær Ivan Munch til Lokalavisen.dk's reportere på stedet.
Ud over forskrækkelsen fik børnene i båden også trykket deres arme, men heldigvis viste det sig, at der var tale om overfladiske skrammer og knubs.
"Når der nu skulle ske en ulykke,så er vi glade for, at det var i den lettere afdeling," siger politimanden.
Nordsjællands Politi blæste ellers til stor-alam kort efter klokken 15. Flere redningshold blev rekvireret.
Forlystelsen nu afspærret og afventer teknikeres undersøgelse af, hvad der er gået galt. Teknikere fra Arbejdstilsynet og Teknologisk Institut er på vej.