Kvinde hørte skud i Folehaveskoven
Morten Timm
En tur i Folehaveskoven i Rungsted udviklede sig tirsdag morgen til alt andet en hyggelig udflugt for en 44-årig kvinde fra Rungsted Kyst. Mens hun kom gående ad skovstien hørte hun pludselig et skud blive affyret i nærheden. Til Nordsjællands Politi har hun forklaret, at hun straks løb ud af skoven ved indkørslen på Rungstedvej og alarmerede 112 om sin ubehagelige oplevelse. Vagtchefen hos Nordsjælland Politi sendte straks en patrulje til stedet, men en rundering i skovområdet gav ikke noget resultat.