Fortsæt til indhold

Politiafspærring ved park: Leder efter 41-årig kvinde

Politiet har afspærret alle indgange til park i København for at lede efter efterlyst kvinde.

Krimi
ksa

Opdatering: Københavns Politi oplyser på Twitter, at den efterlyste kvinde er fundet død i Østre Anlæg. Intet tyder på, at der sket noget kriminelt, lyder det fra politiet.

Politiet har afspærret alle indgange til parken Østre Anlæg i København.

Video: Presse-fotos.dk

Det gøres i forbindelse med en eftersøgning efter den 41-årige kvinde, der forsvandt fredag aften, efter hun angiveligt havde været på en date.

»Der er nogle efterforskningsmæssige ting, der indikerer at Østre Anlæg kan være relevant i eftersøgningen af Feriel,« fortæller vagtchef Henrik Stormer til Presse-fotos.dk.

Foto: Presse-fotos.dk

Vagtchefen understreger, at det på nuværende tidspunkt er en såkaldt humanitær eftersøgning, politiet foretager, og at der altså endnu ikke er noget, der indikerer, at den 41-årige kvinde har været udsat for en forbrydelse.