Røver med hvid elefanthue truede med kniv
Udenlandsk udseende mand truede sig søndag aften til penge i kiosk i Tousparken i Åbyhøj
Af Jeppe Rafn
Ekspedienten i kiosken i Tousparken i Åbyhøj i det vestlige Århus blev søndag aften kl. 20.48 truet med kniv til at udlevere et kontant beløb fra kassen, hvorefter røveren stak af.
Gerningsmanden beskrives som en mand med udenlandsk udseende på ca. 25 år, 180 cm høj og almindelig af bygning. Han bar mørk jakke, hvide joggingbukser og en hvid elefanthue.
Evt. oplysninger til Østjyllands Politi på tlf. 8731 1448.