Bødeblokken blødte og saksen blev sløv: Sigtelser og klip i hobetal i belastet bydel
Igen var politiet på jagt - igen blev der delt bøder og klip ud.
ddp
Onsdag eftermiddag var Østjyllands Politis færdselsfolk atter på vejene i den vestlige del af Aarhus på trafikkontrol.
Som sædvanligt var der en masse at komme efter for ordensmagten, og den korte indsats resulterede i i alt 42 sigtelser og 20 klip i kørekortet.
De fleste af sigtelserne blev givet på grund af for høj fart og for at køre frem for fuldt stop.
Sagerne fordelte sig på følgende vis:
- 5 kørsel i frakendelsestiden
- 1 kørsel uden førerret
- 5 overladelse af køretøj til person uden førerret
- 1 for tæt kørsel på forankørende
- 3 benyttelse af håndholdt mobiltelefon
- 13 hastighedsovertrædelser, heraf 12 til klip
- 8 manglende overholdelse af fuldt stop til klip
- 6 øvrige forseelser