Fortsæt til indhold

Fik stjålet basser for 30.000 kroner

Indbrudstyv stak af med tre basser og en elguitar

Krimi
Arkiv

To anmeldelser om indbrud har Sydøstjyllands Politi modtaget det seneste døgn.

Det ene er sket på Elmevej i Skanderborg mellem tirsdag kl. 00 og onsdag kl. 12.45. Indbrudstyven fik adgang til huset via en terrassedør, hvori en rude blev aflistet. Eneste stjålne genstand er en cykel af ukendt værdi.

LÆS OGSÅ: Indbrud i skole og to villaer

På Søvejen i Gram var der ubudne gæster på besøg i en villa onsdag mellem kl. 07.30 og 14.30. Her blev en rude knust i terrassedøren, og en eller flere gerningsmænd var rundt i hele huset.

Tre basguitarer af mærkerne Fender og Höfner samt en elguitar blev stjålet. Instrumenterne har en samlet værdi af cirka 30.000 kroner.

dp