Fortsæt til indhold

Hætteklædt mand spænede fra hus og ned til to biler

Halsende hund skræmte formodede indbrudstyve væk

Krimi
Arkiv

En mandlig beboer på Bolskovvej nær Vitved nord for Skanderborg bør give sin hund en ekstra godbid, efter den torsdag med stor sandsynlighed forhindrede et indbrud.

Manden sad ude og nød det gode vejr bag sit hus, dan han klokken 10.50 pludselig kunne høre sin hund gø voldsomt omme foran huset.

LÆS OGSÅ: To indbrud i Skanderborg: Fik stjålet basser for 30.000 kroner

Han løb derfor om til forsiden for at se, hvad der var los, og her så han en mand iført en tætsnøret, sort hættetræje spæne væk fra huset og ned til to biler, som kører fra stedet i høj fart.

Sydøstjyllands Politi kalder hændelsen for 'mistænkelig', men formoder, der kan være tale om forsøg på indbrud, idet der også tidligere har været indbrud i huset.

dp