Inviterede hende hjem og jog en kniv i hende
Af Jacob Nielsen
En 26-årig mand fra Thisted forsøgte torsdag at slå sin egen mor ihjel. Det skriver nordjyske.dk.
Den 26-årige mand ringede torsdag til sin 52-årige mor og inviterede hende hjem til hans bopæl på I. P. Jacobsensgade i Thisted.
Da hun ankom til adressen torsdag aften, stak han hende med en kniv.
Nordjyske.dk skriver, at den 26-årige mand blev anholdt et par timer senere. Han er sigtet for drabsforsøg.
Moren er uden for livsfare.