Kastede knust flaske efter dørmand
Ung mand sigtet for vold på Bar Smil
Arkiv
En 23-årig mand blev natten til søndag klokken 03.09 bortvist fra Bar Smil i Sankt Clemens Stræde, da han var taget i at ryge en joint på toilettet.
Bortvisningen ville han dog slet ikke acceptere. Han blev aggressiv, og da han med en dørmand og et vidne kom udenfor, tog han en flaske, knuste den og kastede den efter dørmanden og vidnet.
LÆS OGSÅ: Unge mænd udsat for gaderøveri i Aarhus V
Nogle af glasskårene ramte den 25-årige dørmand, der fik et mindre blødende sår på hånden.
Den 23-årige blev pacificeret af dørmanden og vidnet, og da politiet ankom blev den 23-årige anholdt, taget med til politigården og sigtet for vold.
dp