Fortsæt til indhold

Lå bevidstløs på gaden

Krimi
Af Daniel Sennek

Natten til lørdag fandt en vagtpatrulje med to vagter fra Dansk Sikkerhedsvagt klokken 02.00 en bevidstløs ung mand på Sdr. Jernbanevej i Hillerød.

"Manden trak vejret, men var ikke til at komme i kontakt med. Han var iført en hospitalsskjorte, et hospitalsarmbånd og elektroder på brystkassen og det virkede som om han var midt i en anfald, da vagterne kunne høre hikkelyde, men ikke komme i kontakt med ham," fortæller Kim Henrik Larsen, der er vagtchef ved Dansk Sikkerhedsvagt, til Frederiksborg Amts Avis.

En ambulance blev tilkaldt allerede klokken 02.01, mens den ene vagt sørgede for, at den unge mands luftveje var frie - og sikrede at den unge mands tilstand ikke blev forværret.

Ambulancen var fremme på under tre minutter og fragtede derefter manden videre til hospitalet.