Ramlede ind i biler og forvoldte skade på hus
Arkiv
En kvindelig bilist var tilsyneladende alt for træt til at køre bil, da hun søndag eftermiddag faldt i søvn, mens hun kørte bil. Det endte med at en lang række skader på flere biler og et hus, men heldigvis kom ingen alvorligt til skade.
Kvinden faldt i søvn bag rattet klokken 16.52 søndag eftermiddag på vej gennem Rudkøbing på Langeland. Kvinden trak over modsatte vejbane - hvor der heldigvis ikke kom modkørende. Istedet ramlede kvinden direkte ind i to parkerede biler, der holdt ved et hus nær vejbanen.
"Idet hun rammer de her to parkerede biler, er der så en af dem, der bliver skubbet ind i et hus ved siden af," siger vagtchefen.
Huset og bilerne blev beskadiget, men der skete ingen større personskader.