Måtte springe for livet, da bil kom bragende
Arkiv
Fredag klokken 22 blev politiet tilkaldt til Brænderigården i Skælskør, hvor en bilist tilsyneladende med vilje havde forsøgt at køre en fodgænger ned. Bilisten var en 22-årig mand, og fodgængeren, det gik ud over, var en 28-årig mand. De er begge fra lokalområdet.
Den 28-årige var ude at lufte sin hund og stod på et græsareal, da den 22-årige kørte op over fortovet i retning mod den 28-årige. Han blev dog ikke ramt, men politiet anholdt klokken 23.07 bilisten, som blev taget med til politistationen i Slagelse til afhøring.
Den 22-årige er sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at udsætte andres liv eller førlighed for fare.