Fortsæt til indhold

Ung mand fundet død

Krimi
Af Daniel Sennek

Søndag aften har politiet været til stede på en adresse på Godthåbsvej i Skive i flere timer, skriver Skive Amts Folkeblad.

Årsagen er, at en ung mand blev fundet død på adressen tidligere på aftenen.

"Jeg kan godt bekræfte, at der er fundet en død mand på adressen, siger vagtchefen, der ikke kan sige ret meget mere p.t. Årsagen til dødsfaldet kender vi ikke noget til. Det er ved at blive undersøgt," siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Jan Nørrum, over for Skive Folkeblad.

Politiet blev tilkaldt til adressen omkring klokken 20, hvor de blev på stedet i godt tre timer.

- Det er helt naturlig procedure, når man finder en død person, hvor der ikke var andre i nærheden, da pågældende døde. Så er vi nødt til at undersøge, om det var et naturligt dødsfald," siger Jan Nørrum til avisen.

Der er ifølge Skive Folkeblads oplysninger tale om en ung mand, og de pårørende er underrettet, oplyser vagtchefen.