Fortsæt til indhold

Røveri: Mand truet med køkkenkniv til at udlevere penge

En 24-årig mand kom torsdag ud for en ubehalgelig oplevelse i det nordlige Aarhus

Krimi
Arkiv

En 24-årig mand anmeldte torsdag klokken 18:18, at han samme dag ved klokken 13:30-tiden var blevet passet op af to maskerede mænd ved opgangen til sin lejlighed i Aarhus Nord. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

En af mændene holdt en køkkenkniv for den 24-åriges bryst og truede ham op i sin lejlighed, hvor han blev tvunget til at udlevere et kontant beløb.

Herefter forlod de lejligheden.

Østjyllands Politi har ikke i døgnrapporten skrevet, hvilken vej i Aarhus Nord røveriet fandt sted på.

jwh