Fortsæt til indhold

Flere kvinder blev anholdt og afhørt

<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Arkiv

Tirsdag formiddag har Nordsjællands Politi været massivt til stede ved VUC og HF Nordsjælland i Helsingør. Aktionen er nu afsluttet, men udviklede sig undervejs ganske dramatisk.

Nordsjællands Politi oplyser på et pressemøde klokken 13, at man havde fået en anmeldelse om en bevæbnet person på skolen. Anmeldelsen gik på et konkret fornavn, som tre kvinder i alt besad. Politiet har tilbageholdt og afhørt alle tre, men har ikke fundet noget våben eller andet mistænkeligt.

"Vi modtog her til morgen en anmeldelse om, at der på VUC i Helsingør befandt sig en bevæbnet person. Vi er pt. til stede på skolen og foretager undersøgelser. Der er indtil videre ikke fundet våben eller andet mistænkeligt," skriver Nordsjællands Politi på Twitter.

Tidligere løb der rygter om, at der var affyret skud på skolen, hvor eleverne og lærerne havde barrikaderet sig i klasselokaler efter alarmen. Det var Helsingør Dagblad, der bragte den historie, men den blev hurtigt manet til jordan af politiet.