51-årig mand kastede sin "kærlighed" på tilfældig kvinde
Klokken 18.57 søndag aften henvendte en kvindelig beboer i en beboelsesejendom på Nørre Alle i Kalundborg sig til politiet, fordi hun flere gange i løbet af søndagen via dørtelefonen var blevet kontaktet af en mand, der havde stillet hende spørgsmål af seksuel karakter.
Desuden mistænkte den kvindelige beoer også manden for at have lagt noget kødfars i hendes postkasse.
Den mistænkte blev i forbindelse med anmeldelsen identificeret som en 51-årig mand fra Kalundborg, som politiet kender fra mange andre tilsvarende sager om uønskede og generende henvendelser til tilfældige uden relation til ham.
Politiet har gennem lang tid arbejdet med at få klarlagt, om der er grundlag for straffesager og/eller måske behov for en social indsats i samarbejde med Kalundborg kommune.