Fortsæt til indhold

Så gik han amok på pakkebuddet

Krimi
Arkiv

Politiet fik onsdag klokken 17.22 onsdag en anmeldelse fra et pakkebud, der netop var blevet overfaldet på Jacob Dampes Vej i Slagelse.

Overfaldet var tilsyneladende begrundet i, at der ikke var en pakke til voldsmanden, som gav budet – en 34-årig mand – en knytnæve i ansigtet. På grund af vidneforklaringer fandt politiet frem til den formodede gerningsmand, og klokken 21.55 kunne politiet anholde og sigte en 32-årig mand fra Slagelse for vold.

Den 32-årige – der er en af politiets fokuspersoner – blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 22.45. Der blev fundet en smule hash på den 32-årige, som derfor også blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.