Fortsæt til indhold

Mand gik helt amok på kvindelig byretsdommer

Har også kaldt offenligt ansatte for "fuldfede fatsvage røvpumpende skvatpissere", "hjernedøde hængebugsvin", "evnesvage snotskovl" og "spastikerhjernelamme aber"

Krimi
Jacob Nielsen

En 55-årig mand fra Midtsjælland har gennem længere tid spredt dårlig karma i form af trusler på skrift og verbale tilsvininger mod kommunalt ansatte, læger, sygeplejersker og politibetjente.

Nu har manden været i retten i Roskilde sigtet for hån, trusler og ulovlig våbenbesiddelse, og turen i retten gik bestemt heller ikke stille af sig. Det skriver DAGBLADET Roskilde/sn.dk.

Den kvindelige dommer fik selv mærket den 55-åriges vrede mod autoriteter, da han blandt andet kaldte hende en "møgso". Selvsamme dommer har også modtaget flere hånlige mails, hvori manden har kaldt hende ting som "uformelige badedyr", "lorteluder" og "fedtfjæs".

Og der blev helt sikkert bandet ekstra meget igennem efter dommen var afsagt, for manden blev af retten fundet skyldig i hån og trusler og idømt fem måneders ubetinget fængsel, skriver DAGBLADET Roskilde/sn.dk.