Fortsæt til indhold

Politirapporten: To narkosælgere knaldet i Aarhus C

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

I forbindelse med noget andet politiarbejde blev en betjent mandag kl. 12.10 opmærksom på to unge mænd i bil, der standsede på Wilstersgade i Aarhus C. De to kiggede flere gange efter betjenten, som derfor valgte at gå hen og hilse på dem. I bilen var der en tydelig lugt af skunk, og passageren sad med en pose i skødet fyldt med salgsposer med skunk og hash. Både den 20-årige passager og den 18-årige fører af bilen blev anholdt og sigtet for forsøg på salg. I bilen fandt betjenten 13 salgsposer med skunk og 11 salgsposer med hash. Den 20-årige erkendte, han havde til hensigt st sælge stofferne, som blev beslaglagt.

Andre nyheder fra Østjyllands Politis døgnrapport:

83-årig sigtet for rødvinstyveri

En medarbejder i SuperBrugsen på Lystrup Centervej i Lystrup opdagede mandag kl. 9.55, at en ældre mand var på vej ud af butikken med indkøbsnet, hvor der lå en rødvinsflaske, som ikke havde været en tur på kassebåndet. Medarbejderen bad derfor den ældre mand blive, til politiet kom. Her blev den 83-årige sigtet for butikstyveri af en flaske rødvin, hvilket han erkendte.

Færdsel

En 29-årig mand blev i nat kl. 00.25 standset i bil på Stillingvej i Harlev. Her viste det sig, at han var frakendt førerretten, og at han havde en promille på mere end det tilladte. Han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for spritkørsel.

En 42-årig mand blev i nat kl. 1.15 standset i bil på Niels Juels Gade i Aarhus. Han virkede påvirket af alkohol, hvilket en alkometertest bekræftede. Han blev sigtet for spritkørsel.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i private hjem i Aarhus Kommune:

  • På Bøgevej i Viby begået mellem tirsdag d. 10/4 og i går kl. 23.59
  • På P.P. Ørums Gade i Aarhus C begået mellem lørdag d. 28/4 kl. 18.00 og i går kl. 11.45
  • På Grete Løchtes Gade i Aarhus C begået mellem søndag d. 29/4 kl. 14.30 og i går kl. 11.05

jr