Fortsæt til indhold

Skudt i begge ben og tæsket i hovedet med baseballbat

Krimi
Daniel Sennek

Den 16. september sidste år dukkede en 51-årig mand op om morgenen hos en bekendt i Vejlø ved Næstved og ville have ham til at begå et røveri. Den bekendte nægtede, men sagen sluttede slet ikke her. For det fik den 51-årige mand til at eksplodere i et raseri, der sjældent er set mage - og en efterfølgende flugt, der først endte 12 timer senere.

Det skriver Ritzau.

Den 51-årige mand står nu tiltalt for i alt 46 forhold, der rummer nogle af straffelovens hårdere paragraffer, heriblandt hjemmerøveri, afpresning, vold, trusler og ildspåsættelse.

Det hele begyndte, da den 51-åriges bekendte nægtede at begå et røveri. Efter en time med trusler pressede han en dolk mod halsen på sin bekendte, som han truede til at skaffe penge. Offeret ringede til sin mor og bad hende komme med penge, men blot et kvarter efter var tålmodigheden brugt op.

Ifølge anklageskriftet skød han offeret med en pumpgun i begge ben og slog ham i hovedet med et baseballbat. Herefter satte han ild til huset, og overfaldt offerets mor og truede hende på livet.

Da to politifolk dukkede op truede den rasende mand med at skyde dem, mens han pegede med en pistol. Betjente affyrede skud, men ramte ikke.

De næste næsten to timer truede manden sig under flugten til i alt syv biler ved at true med pistol, baseballbat, koben og økse,

Klokken 20.53 blev han anholdt på Amager.

Sagen kommer for Retten i Næstved i næste måned.