Mand reddet i land - kæmper lige nu for livet
Torsdag blev en større redningsaktion sat i værk på Roskilde Fjord, hvor en 76-årig mand blev reddet op af vandet tidligt om eftermiddagen. Desværre melder politiet, at manden stadig er i kritisk tilstand fredag morgen.
Redningsaktionen lev sat i værk, da en 51-årig mand fra Jyllinge slog alarm. Han havde set en båd sejle rundt i ring ude på fjorden, og der var ikke nogen at se i båen. Den 51-årige mand fandt efterfølgende den 76-årige livløs i vandet. Han bjærgede ham i land, hvorefter redningsmandskab ydede førstehjælp.
Manden blev hastet med redningshelikopter til Rigshospitalet.
Den forulykkede blev identificeret som en 76-årig mand fra Jyllinge, som ifølge vidner var sejlet alene ud fra kysten. Pårørende blev underrettet om hændelsen og politiet ved på nuværende ikke, hvorfor eller hvordan den 76-årige er havnet i vandet.