14-årig anholdt for vold mod tilfældig på Bakken
Af Pernille Borenhoff
En 14-årig dreng fra Hvidovre blev mandag kl. 18.13 anholdt på Dyrehavebakken. Forinden havde han på Peter Liepsvej i Klampenborg optrådt truende og aggressivt over for en gruppe unge mennesker. Den 14-årige var blandt andet gået hen til gruppen og spurgt dem, hvad de “gloede på”.
De unge mente ikke, at de havde kigget særligt på den 14-årige, der herefter tildelte en 17-årig ung mand fra Espergærde flere knytnæveslag i ansigtet. Muligvis brækker den unge mand derved næsen.
Den 14-årige fortsatte til Bakken, hvor han blev genkendt og anholdt af en vagt.
Som det fremgår af Nordsjællands Politis døgnrapport kendte gerningsmanden og gruppen af unge mennesker ikke hinanden.