Herefter tog flammerne fat - og gerningsmændene forsvandt
Daniel Sennek
Natten til tirsdag er en bil smadret igennem et indgangsparti til indkøbscenteret City 2 i Taastrup. Det skriver Ekstra Bladet.
"En bil kører igennem indgangen til centeret, og de kommer ind i en butik. Derefter opstår der noget brand - muligvis er den påsat - og derefter flygter gerningsmændene," siger vagtchef i Vestegnens Politi, Brian Munck, til avisen.
Det vides endnu ikke, hvor meget skade, der er sket. Politiets teknikere skal nu undersøge det, inden der kan siges yderligere. Det vides heller ikke, om der er stjålet noget.
Ifølge politiet er der på nuværende tidspunkt tale om to gerningsmænd.
Se flere fotos og video på localeyes.dk