Voldsomt uheld i Ebeltoft: To personer kørt på skadestuen
To biler bankede sammen i kryds
Danni Paulsen
Det var formentlig tale om en vigepligtsforseelse, da to biler torsdag eftermiddag klokken 14.50 kørte ind i hinanden i Ebeltoft.
Sådan lyder vurderingen fra Østjyllands Politi.
Uheldet skete i på Færgevejen, og det gik angiveligt galt, da den ene part kørte fra Ahlvej og ud på Færgevejen.
Førerne af bilerne blev kørt med ambulance til hospitalet. Ingen var i kritisk tilstand.