Fortsæt til indhold

Politirapporten: 15-årig røg hash på tagterrasse

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

En lille flok unge mennesker opholdt sig tirsdag klokken 18.30 en tagterrasse i Borggade i Aarhus C, der ikke tilhørte dem. Ifølge en anmelder sad de og røg hash, så et par betjente kiggede forbi Borggade for at se på sagen. Her mødte de to teenagedrenge og en kraftig lugt af hash. Da drengene blev spurgt, om de havde noget ulovligt på sig, fremviste den ene, en 15-årig dreng, frivilligt en klump hash fra sin lomme. Han blev sigtet for besiddelse euforiserende stoffer, og begge drenge blev bortvist fra ejendommen.

Andre nyheder fra Østjyllands Politis døgnrapport:

Færdsel

Der skete et færdselsuheld i går kl. 10.18 på Inge Lehmanns Gade i Aarhus C. En 45-årig mandlig bilist ramte sammen med en lastbil ført af en 55-årig mand. Der skete ingen personskade ved uheldet.

Der skete et færdselsuheld i går kl. 20.42 på Vosnæsvej i Løgten ved Skødstrup. En 21-årig mand mistede kontrollen over sin motorcykel i et sving og ramte ind i en anden motorcykel ført af en 50-årig mand. Ingen af dem kom dog alvorligt til skade.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt ét indbrud i private hjem i Aarhus Kommune.

Det er begået på Hørret Skovvej i Mårslet fredag 4/5 mellem kl. 14.00 og 15.00

jr