Danskere og grønlændere i kæmpeslagsmål
Arkiv
'Anmeldelse om westernslagsmål på Gl. Vardevej i Esbjerg - vi er på vej.'
Sådan lød meldingen på Twitter fra Syd- og Sønderjyllands Politi onsdag aften.
"Der var tale om et masseslagsmål mellem to grupperinger. Det er ikke bande, men derimod en kontrovers mellem en større gruppe danskere og grønlændere. Anmeldelsen lød på, at der var blevet brugt køller," siger vagtchef Erik Lindholdt til Ekstra Bladet.
Flere af deltagerne i slagsmålet flygtede, inden politiet ankom.
"Så det hele var lidt rodet, og ingen havde lyst til at fortælle os noget. Vi anholdte to personer og sigtede dem efter ordensbekendtgørelsen," siger vagtchefen.