11 kilo amfetamin beslaglagt: Tre mænd fængslet i Aarhus
Tre mænd varetægtsfængslet i stor narkosag
Arkiv
Tre mænd på 25, 28 og 50 år er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger ved et grundlovsforhør i Retten i Aarhus.
De to yngre mænd er sigtet for besiddelse af et kilo amfetamin med henblik på videresalg. Den 50-årige mand er sigtet for besiddelse af cirka 10 kilo amfetamin med henblik på videresalg.
De tre mænd erklærede sig alle ikke-skyldige i retten. Den 50-årige mand valgte dog ikke at kære varetægtsfængslingen, mens de to mænd på 25 og 28 tog forbehold for at kære.
Det oplyser Østjyllands Politi.