Hørning: Hundelufter opdagede indbrud
To personer fik pludselig travlt med at køre væk i en bil
Torsdag aften blev der begået indbrud i en bolig på Sørens Toft i Hørning.
Det blev konstateret af en hundelufter, som torsdag klokken 22.09 ringede til politiet og anmeldte det. Hundelufteren opdagede to ukendte personer, der pludselig fik travlt med at køre væk i en rød bil, hvorefter anmelderen konstaterede, at der havde været indbrud i en bolig. Et vindue i stuen var brudt op, og der var stjålet en lampe, oplyser Sydøstjyllands Politi.
De to mistænkelige personer var en kvinde på 20-25 år, 170 cm høj og med langt lyst hår i en hestehale samt en mand på 20-25 år. Han var cirka 175 cm høj, havde kort hår og en grøn Northface jakke på samt handsker. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
Oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefon 114.