Fortsæt til indhold

Flere påsatte brande i Aarhus V: Politiet øger patruljering

To dage i træk med påsatte brande i Herredsvang

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi oplyser, at man har øget patruljeringen i Herredsvang-området i Aarhus V.

Det sker på baggrund af flere påsatte brande i området. Ligesom mandag aften og nat var der sent tirsdag et par mindre påsatte brande i området.

Klokken 23.15 kom der en anmeldelse om en brand i en affaldscontainer på Kappelvænget. Ved midnat kom en ny anmeldelse om en brand i en container på Fjældevænget.

Begge brande blev slukket, men det lykkedes ikke politiet at finde frem til brandstifterne. Østjyllands Politi oplyser, at man har opmærksomhed på sagen og gerne hører fra borgere, der har oplysninger om brandene eller ser mistænkelige personer i området om aftenen.

jr