Fortsæt til indhold

Kvinde amok på diskotek: Brækkede næse på dørmand med springskalle

Krimi
Jacob Nielsen

En 26-årig kvinde blev natten til lørdag anholdt og sigtet for vold, efter hun havde overfaldet en dørmand på et diskotek i Vestergade i Tønder. Det skriver jv.dk.

Den unge kvinde fra lokalområdet blev sur over, at hun af uvisse årsager blev afvist ved diskoteket, og hun gik derfor amok på dørmanden, som hun nikkede en skalle, tildelte en knytnæve i hovedet og også sendte en spytklat efter. Hun nåede også at smadre et vindue med en stol, skriver jv.dk.

Dørmanden måtte i øvrigt en tur på skadestuen efter mødet med den arrige kvinde.