Fortsæt til indhold

Døgnrapporten: Flere indbrud i Tilst, Risskov og Egå

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

Der er i det seneste døgns tid anmeldt ni indbrud i private hjem i Aarhus Kommune.

Tilst har været ramt af tre indbrud. To af dem er sket på Østerløkken i den nordlige del af Tilst, mens det tredje er begået på Halmøvænget i Skjoldhøjparken.

I Risskov har der været to indbrud i hver sin del af bydelen, dels på Nyringen i Vejlby og dels på Lindevangsvej, som ligger ned til vandet ved Risskov Kirke.

Også Egå har været ramt af to indbrud. De er begået på nabovejene Kystparkvej og Lønstrupvej indenfor samme tidsrum og kan derfor meget vel været begået af de samme gerningspersoner.

Endelig har der også været et indbrud i P. P. Ørums Gade i Aarhus C og Eldyrvej i Højbjerg, som det fremgår af indbrudsoversigten herunder fra Østjyllands Politis døgnrapport:

På Østerløkken i Tilst begået mellem d. 16/5 kl. 14.00 og d. 20/5 kl. 10.10

På Østerløkken i Tilst begået mellem d. 19/5 kl. 10.45 og d. 20/5 kl. 16.45

På Halmøvænget i Tilst begået mellem d. 19/5 kl. 15.00 og d. 20/5 kl. 20.40

På Lindevangsvej i Risskov begået mellem d. 18/5 kl. 17.00 og d. 20/5 kl. 20.09

På Nyringen i Risskov begået mellem d. 20/5 kl. 22.00 og d. 21/5 kl. 03.40

På Lønstrupvej i Egå begået mellem d. 19/5 kl. 11.00 og d. 20/5 kl. 22.50

På Kystparkvej i Egå begået mellem d. 19/5 kl. 14.00 og d. 20/5 kl. 14.50

På Elsdyrvej i Højbjerg begået d. 21/5 kl. 04.18

På P. P. Ørums Gade i Aarhus C begået d. 20/5 kl. 11.38

Andre nyheder fra døgnrapporten:

Færdsel

Søndag aften kl. 19.39 skete der et færdselsuheld på Åby Ringvej i Åbyhøj, da en 20-årig mandlig bilist i forbindelse med et venstresving fra Silkeborgvej ud på Åby Ringvej overtrådte sin vigepligt og kørte ud foran en anden bil, hvorved de to kørte sammen. Føreren af den anden bil, en 30-årig kvinde, blev kørt til kontrol på hospitalet. Ingen personskade.

En 41-årig mand blev søndag kl. 12.15 stoppet på Randersvej i Aarhus C og sigtet for at føre personbil selvom han var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev desuden sigtet for at føre personbil selvom han havde fået inddraget føreretten.

En 21-årig mand blev søndag kl. 17.17 stoppet på Tinesvej i Brabrand og sigtet for at føre personbil selvom han var frakendt føreretten.

jr