Fortsæt til indhold

Her køres der som ind i helvede: Bilist taget med 172 km/t.

Bygholmvejlevej udenfor Fjerritslev i Nordjylland er en af de landevejsstrækninger, der bliver kørt meget stærkt på

Krimi
Jacob Nielsen

Det går lige ud, så langt øjet rækker, og samtidig går det alt, alt for stærkt på strækningen ind mod Fjerritslev i Nordjylland. Det har politiet flere gange dokumenteret i forbindelse med fartkontrol på

Bygholmvejlevej.

Onsdag var den så gal igen, skriver nordjyske.dk.

Man må højst køre 80 km/t. på landevejen Bygholmvejlevej, men det var langt fra den fart, en stribe bilister skød.

To bilister mistede kørekortet ubetinget, mens syv fik en betinget frakendelse for hastigheder mellem 129 km/t. og 172 km/t.

"Vi ved jo de kører stærkt derude, og der sker også af og til uheld," udtaler politiassistent John Clemmensen fra Lokalpoliti i Hjørring til nordjyske.dk.