18-årig dræbt i voldsom arbejdsulykke
En blot 18-årig mand fra Vestfyn mistede i morges livet i en tragisk arbejdsulykke.
Daniel Sennek
Arbejdsulykken skete på en virksomhed i Nørre-Åby på Fyn. I forbindelse med afmontering af en el-motor på en større jernreolkonstruktion rev en metalhylde sig løs og ramte den 18-årige i hovedet. Han afgik kort tid efter ved døden.
Det beretter Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Afdødes nærmeste pårørende er underrettet. Der er fornuværende ikke yderligere oplysninger i sagen, der undersøges af Arbejdstilsynet og Fyns Politi.