Chok-anklage mod politimand: Sådan krænkede han 25 purunge piger
En 58-årig politimand skal for retten sigtet for blufærdighedskrænkelse af i alt 25 unge piger i alderen 11 til 18 år og for at have misbrugt sin stilling som ansat i politiet. Det skriver Ritzau ifølge tv2.dk.
Anklagemyndigheden mener, at politimanden, under dække af at være 27 år yngre, har haft seksuel chat over Skype med pigerne i perioden fra 2012 til 2016. Ligeledes har han mødtes på café med en 15-årig pige, som han også sendte smsér til, hvori han blandt andet spurgte, om hun havde bh under sin top.
Efterforskningen er varetaget af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som har fundet korrespondance, mellem den 58-årige og de purunge piger. Her skriver han eksempelvis:
- "Hmm, er vild med bryster."
- "Er nysgerrig efter at vide, hvor udviklet du er."
- "Ville gerne se dig i undertøj kun, hehe. Tænker, du er vildt smuk."
Manden skulle ifølge anklageskriftet også være fundet i besiddelse af nogle enkelte børnepornografiske billeder.
Sagen vil blive behandlet i Københavns Byret, hvor der forventes afsagt dom til efteråret, skriver Ritzau ifølge tv2.dk.