11-årige piger måtte flygte fra onanerende mand ved søbad
Episoden udspillede sig tirsdag eftermiddag, hvor en 42-årig mand stillede sig foran pigerne og begyndte at onanere.
Daniel Sennek
Den 42-årige mand blottede sig - og onanerede foran pigerne - tirsdag eftermiddag ved Jels Søbad i Jels i Vejen Kommune.
Det skriver JydskeVestkysten.
Pigerne, der var omkring 11 år, kontaktede omgående en forælder i nærheden, der tilkaldte politiet. Takket være gode vidneforklaringer blev en 42-årig mand anholdt kort derfra.
Den 42-årige sønderjyske mand blev sigtet for blufærdighedskrænkelse og afhørt efterfølgende. Han vil senere blive indkaldt i retten.