Fortsæt til indhold

Mand kæmper for livet efter voldsom ulykke: Indlagt med svære hovedtraumer

En 41-årig mand er i kritisk tilstand, efter en voldsom ulykke, hvor han kort før klokken 22 torsdag aften kørte frontalt ind i et træ på Egeskovvej i Viborg.

Krimi
Daniel Sennek

Den 41-årige mand kom kørende på en knallert, da ulykken skete. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.

"Knallertføreren har fået hovedtraumer og er nu indlagt på intensiv," siger vagtchef Jan Nørrum til Ritzau.

Knallertføreren kan takke et vidne for, at der overhovedet blev tilkaldt hjælp, da det netop var et vidne, der overværede ulykken og kontaktede alarmcentralen.

Der er tale om et solouheld, og ingen andre har været impliceret i ulykken. Politiet har underrettet de pårørende