Farlige bakterier i kyllingelår solgt i Netto og Føtex
Firmaet Løgismose tilbagekalder kyllingelår med for højt indhold af campylobacter, oplyser Fødevarestyrelsen.
Symptomerne er bl.a. diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.
Kyllingelårene er solgt i Netto-butikker øst for Storebælt og i Føtex Food-butikker, og det drejer sig m dette produkt:
Løgismose kyllingelår. Sidste anvendelses dato: 04/06/2018. Lotmærkning: 1391800921
Der er fundet et for højt indhold af campylobacter bakterier i prøver af kødet undersøgt af Fødevarestyrelsen.
Risiko: Hvis kødet mod forventning ikke gennemsteges, eller der sker krydsforurening til spiseklare fødevarer under tilberedningen, kan der opstå infektion med campylobacter.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.