Tyv gemte sig bag et køleskab - men fødderne stak ud...
Arkiv
Politiet blev natten til fredag kaldt ud til et igangværende indbrud i en café i Frederiks Allé i Aarhus.
En borger havde set en mand stå at rode ved døren til caféen og ringede derfor til politiet, som sendte en patrulje derud. Betjentene blev mødt af et knust vindue i døren til caféen, så de gik for at gemmesøge stedet.
Nede i kælderen så de to fødder stikke ud bag et køleskab. Fødderne tilhørte en mand på 57 år, som prøvede at gemme sig.
Han havde nogle skruetrækkere og kontanter på sig, som han havde stjålet fra kassen i caféen.
Det oplyser Østjyllands Politi.
jr