Færdselsuheld ved Låsby: Bilist kørte ind i autoværn
36-årig mand kørte galt syd for Låsby
Arkiv
Lørdag klokken 17.37 skete der et færdselsuheld på Randersvej lige syd for Låsby.
Uheldet skete cirka 50 meter vest for rundkørslen ved Hammelvej, hvor en 36-årig mandlig bilist fra Aarhus kørte ind i et autoværn.
Ifølge Sydøstjyllands Politis oplysninger skete uheldet, fordi bilisten var uopmærksom på vejens forløb. Han kom kørende i østlig retning.
Heldigvis kom han ikke til skade. Der skete heller ikke noget med autoværnet og kun mindre skade på bilen.
jr