Politirapporten: Flere indbrud i Stavtrup og Brabrand
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport
Der er det seneste døgn anmeldt syv indbrud i private hjem i Aarhus Kommune. Indbruddene er koncentreret omkring Stavtrup og Brabrand, der har haft henholdsvis tre og fire indbrud, som det fremgår af oversigten herunder:
På Avnbøgevej i Brabrand begået mellem lørdag d. 2/6 kl. 10.00 og i går kl. 10.30
På Avnbøgevej i Brabrand begået mellem lørdag d. 2/6 kl. 10.00 og i går kl. 10.30
På Rugbjergvej i Stavtrup ved Viby begået mellem lørdag d. 2/6 kl. 12.15 og i går kl. 11.45
På Laskedalen i Brabrand begået mellem fredag d. 1/6 kl. 16.00 og i går kl. 11.45
På Engdalsvej i Brabrand begået mellem fredag d. 1/6 kl. 16.30 og i går kl. 14.15
På Råhøjtoften i Stavtrup ved Viby begået mellem lørdag d. 2/6 kl. 13.00 og i går kl. 18.55
På Chr. Winthers Vej i Åbyhøj begået mellem fredag d. 1/6 kl. 20.000 og i går kl. 20.00
På Råhøjtoften i Stavtrup ved Viby begået mellem lørdag d. 2/6 kl. 15.00 og i går kl. 22.00
Andre nyheder fra døgnrapporten:
Færdselsuheld
En 83-årig mand blev i går kl. 12.10 standset i bil af en patrulje på Graham Bells Vej i Aarhus N. En anden bilist havde bemærket, hvordan den 83-åriges bil havde slingret, og ringede til politiet. Da patruljen kom, kunne de konstatere, at den 83-årige også virkede påvirket på dem. Alkometertesten gjorde ikke udslag, så den 83-årige blev taget med til en blodprøve. Han er foreløbigt sigtet for narkokørsel.
Et par resolutte borgere standsede i går kl. 18.40 en mulig spritbilist ved Rema 1000 i Lystrup. Et ægtepar havde opdaget bilen ved afkørslen til Lystrup, hvor den havde slingret frem og tilbage i vognbanen og ud i nødsporet. De forsøgte flere gange at få bilen til at holde ind, og det lykkedes så ved Rema1000 i Lystrup, hvor de tog nøglerne fra den 70-årige kvinde bag rattet og trak håndbremsen. Da en patrulje kom, blev den 70-årige anholdt og sigtet for spritkørsel.
En 20-årig kvinde blev i nat kl. 1.25 standset i bil på Søndre Ringgade i Aarhus C. Her viste det sig, at hun ikke havde ret til at køre bil, ligesom hun selv fortalte, at hun tidligere på dagen havde røget en joint. Hun blev sigtet for begge dele og kørt til stationen til en blodprøve.
jr