Fortsæt til indhold

Kort proces mod bulgarsk tricktyv: Fanget på gaden af ekspedient - udvist dagen efter

Kun et døgn efter hun blev taget for tyveri, er 18-årig bulgarsk kvinde dømt til fængsel og udvisning

Krimi
Jacob Nielsen

Det lykkedes fredag en ekspedient fra skobutikken Holst Sko i Horsens at opdage og stoppe et tricktyveri, som ellers næsten fra succesfuldt udført. Det skriver Horsens Folkeblad.

Da ekspedienter så, at en ung udenlandsk kvinde lavede en hurtig bevægelse forbi en kunde, som var i færd med at prøve sko i butikken, spurgte hun efterfølgende kunder, om hun manglede noget.

Kvindens pung var væk, og det fik ekspedienten til at gå ud på gaden og opsøge den udenlandske kvinde og tilbageholde hende, indtil en politipatrulje nåede frem.

Hos politiet blev der gjort hurtig proces. Trivktyven, som viste sig at være en 18-årig kvinde fra Bulgarien, fik en straksdom på 40 dages fængsel og blev samtidig udvist af landet i fire år, skriver Horsens Folkeblad.