Dramatisk jalousi-opgør i bymidte: Cyklist jagtet og påkørt af bil med vilje
En 25-årig mand fra Tønder sigtes for grov vold mod en 23-årig mand
Kampen om en kvinde førte torsdag eftermiddag til, at en 25-årig mand med vilje påkørte en 23-årig mandlig cyklist. Kæresteopgøret foregik midt i Tønder centrum, hvor den 25-årige i bil jagtede den 23-årige på cykel, skriver jv.dk.
Henover de brostensbelagte gader hamrede bilen efter cyklen, som tid sidst blev ramt, så den 23-årig røg af. Han var dog i stand til at komme på benene igen og flygte fra stedet.
Syd- og Sønderjyllands Politi fik efterfølgende anholdt den 25-årige mand og sigtet ham for grov vold. Selv forklarer han, at påkørslen ikke skete med vilje men skete, fordi han mistede kontrollen over bilen, skriver jv.dk.
Han blev løsladt efter afhøringen men voldssagen mod ham venter i retten senere.