Jagt på ulovlig knallertkørsel i Aarhus V gav 25 sigtelser
Politiet var atter på jagt efter lovovertrædere i trafikken i det vestlige Aarhus
Arkiv
Østjyllands Politi var i onsdag eftermiddag en tur i Aarhus Vest for at kontrollere hasarderet knallertkørsel i området.
På grund af det halvdårlige vejr var der dog ikke mange knallerter på veje og stier, men der blev dog i området fundet tre hitteknallerter og en brugsstjålet knallert.
Og færdselsbetjentene fik alligevel en del at se til, da de begyndte at kontrollere bilerne i stedet.
Ifølge politiet blev i alt 25 personer sigtet for forskellige færdselsovertrædelser:
- 9 kørte uden sikkerhedssele
- 6 talte i mobil
- 2 kørte over for rødt lys
- 1 overhalede højre om
- 1 kørte bil i frakendelsestiden
- 1 havde overladt førerretten til en uden kørekort
- 1 kørsel uden førerret til mc./pocketbike
- 1 havde glemt kørekortet
- 1 hastighed bil uden klip i tættere bebygget område.
- 1 kørte for stærkt på knallert
- 1 kørte uden styrthjelm.
- 2 overtrådte registreringsbekendtgørelsen
dp